Claus Bech

– gaver fra familierne Crombie og Lindsay – som vi brugte som seng, og satte mig op i skrædderstilling, stadig i natkjole, og gav mig til at rede blade og græs ud af håret med fingrene, mens jeg nød den sjældne følelse af at vågne langsomt i stedet for den mere almindelige fornemmelse af at være skudt ud af en kanon.

Roger havde lukket øjnene – de fleste lukkede som regel øjnene, når jeg undersøgte dem, som for at bevare den sidste rest af noget privat, så længe det stod på – men da han hørte, hvad jeg sagde, slog han dem op igen, og jeg kiggede ind i hans overrumplende grønne øjne med morgensolens lys i dem.

Roger havde lukket øjnene – de fleste lukkede som regel øjnene, når jeg undersøgte dem, som for at bevare den sidste rest af noget privat, så længe det stod på – men da han hørte, hvad jeg sagde, slog han dem op igen, og jeg kiggede ind i hans overrumplende grønne øjne med morgensolens lys i dem.