A.J. Kazinski

Adam Bergman rejste sig og gik over til vinduet. Han så ud, så hvordan politimanden skråede over gaden, over til sin bil. Adam vidste hvor han var på vej hen – de næste mange timer ville han bruge på at finde det sted som Dicte havde beskrevet.

Han så ned på telefonnummeret på bordet lige foran ham. Niels Bentzons kone. Hannah Lund. En opringning væk. Niels Bentzon hav­de serveret hende for ham. Lige inden politimanden var gået ud ad døren, havde han bedt Bergman om at ringe til sin kone. Hjælpe hende. Snakke med hende. Om søvn. Om søvn og død. Jo, det ville han da gerne. Hannah Lund var trods alt nummer to på hans liste.

Elsebeth Egholm
Vandrende skygger

Bunken med sphagnum dækkede det cirkelrunde be

Sådan; vær så artig.

stuen.
Føj for den, hvor du stinker, Allan, konstaterede hun. – Noget appetitligt lig bliver du nok ikke!

Eva Maria Fredensborg
Den fremmede

Gudrun? sagde den fremmede.
– Gudrun er navnet på en storm, forklarede Albert.

– Jeg vil tale med dem alle sammen på én gang.

Lotte & Søren Hammer
Den blå ged
Carsten var bange for mørke.
Han var mørk

dyb.
Han rystede afmægtigt p

eg er nu glad for, at jeg skal blive hjemme hos klynkeungerne.