C & K

Barnet stirrede vantro på mig. Jeg så på mig selv med samme vantro. Jeg så en kvinde stå ved et bed, få skridt fra en gammel krigsmaskine som nu husede menneskelige væsener om natten, mennesker fra fjerne verdener og uden håb. Jeg genkendte hende ikke lige med det samme. Jeg blev kun forskrækket fordi hun havde taget mit hjerte, som nu hamrede i hendes bryst.

Alle disse temporaliteter

Baranov smilede. Han var ikke