bookmate game
da
Books
Lise Søelund

En håndfuld eksistentielle vilkår

Søren Kierkegaard kredsede i hele sit forfatterskab om den udefinerlige størrelse selvet, og det selv kan siges at være centrum i femkanten, der udgøres af fem eksistentielle grundvilkår eller at være centrum for fem for vores eksistens afgørende forhold. Selvet bliver kun sig selv, hvis forholdene er positive forhold, og det vil sige er i balance med fem vilkår, der er angst, fortvivlelse, selvforhold, at nøjes med at være menneske og at finde sin idé. Hvis et forhold ikke er ligevægtigt eller i harmoni, er det gået over i sin modsætning og blevet et misforhold, hvorfor Kierkegaards eksistentielle forhold til stadighed er et spørgsmål om at træffe nødvendige valg og beslutninger, der kan munde ud i resultater i form af balancerede forhold. Det indebærer, at man er sig selv nærværende og har fundet sig selv, hvilket vil sige, at man tager de fem vilkår seriøst og bestandigt tager hensyn til dem.
134 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2025
Publication year
2025
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Quotes

  • Birgitte Dam Møllerhas quoted5 years ago
    Der er to modsatte typer æstetikere hos ham, hvor den ene lider af dovenskab og ugidelighed, mens den anden er grebet af travlhed og aktivitet. Den tungsindige og dovne æstetiker putter sig under dynen, nede i kælderen eller bag skærmen og udbryder:

    Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke (EE1, SKS 2, 28).
  • Birgitte Dam Møllerhas quoted5 years ago
    Det er en væsentlig pointe at vælge og stå ved sine valg, ikke blot hvad angår selvet, men i alle vores små og store handlinger i livet, og det er den eneste måde at ængstes retteligen på. Det gør angsten til en art katalysator til et etisk liv, fordi den tvinger mennesket til at træffe sine afgørelser: Da gaaer Angesten ind i hans Sjel og ransager Alt, og ængster det Endelige og Smaalige ud af ham, og da fører den ham derhen, hvor han vil.(BA Caput V, SKS 4, 458).
  • Jens Kristiansenhas quoted8 years ago
    Saasnart man derfor seer Syndens Problem behandlet, kan man strax paa Stemningen see, om Begrebet er det rette. Saasnart f. Ex. Synden omtales som en Sygdom, en Abnormitet, en Gift, en Disharmonie, saa er Begrebet ogsaa forfalsket. Egentlig hører Synden slet ikke hjemme i nogen Videnskab. Den er Prædikenens Gjenstand, hvor den Enkelte taler som den Enkelte til den Enkelte. I vor Tid har den videnskabelige Vigtighed faaet narret Præsterne til at være et Slags Professor-Degne, der ogsaa tjene Videnskaben og finde det under deres Værdighed at prædike. Forsaavidt er det da intet Under, at det at prædike er blevet anseet for en meget fattig Kunst. At prædike er imidlertid den vanskeligste af alle Kunster og er egentlig den Kunst, som Socrates anpriser: at kunne samtale (BA, SKS, 4, 323).

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)