“Danehoffet og dets plads i Danmarks statsforfatning” fra 1893 er en historisk og juridisk undersøgelse af Danehoffets rolle i Danmarks middelalderlige statsforfatning. Bogen forholder sig til udviklingen af denne institution fra dens oprindelse til dens gradvise afvikling og afløseren i form af Herredagen.

Nogle af de primære fokuspunkter, der bliver gennemgået, er Danehoffets funktioner, forholdet til Folketing og stænderforsamlinger og udviklingen af rigsforsamlinger. Samlet set tilbyder bogen en kildekritisk og dybdegående analyse af Danehoffets plads i Danmarks forfatningshistorie og dets indflydelse på udviklingen af parlamentariske institutioner.

Anna Hude (1858–1934) var en dansk historiker. I 1888 modtog hun som den første kvinde Københavns Universitets guldmedalje for sin afhandling om lensvæsenets oprindelse, og i 1893 blev hun tillige den første kvindelig cand.phil. med en disputats om danehoffet. Anna Hude var dog allerede kendt i offentligheden fra 1880, da hun på åben gade skød og sårede lægen C.J. Leerbeck, der havde voldtaget hende. Drabsforsøget kostede hende et års fængsel. I begyndelsen af 1900-tallet var Anna Hude en aktiv del af kvindebevægelsen.

Vejen jeg gik