Den som blinker er bange for døden

ene for at udfordre ham: Sie haben mich fixiert, mein Herr. Hans blik var ensrettet og gik kun udad, og jeg ved ikke, om nogen er sluppet godt fra at

Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op. Hvis du er inde, kan du ikke komme ud – og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind. Du går lige igennem, og det eneste spor, som byen efterlader, sidder i tøjet og lugter af gødning om sommeren og sukkerroer om vinteren. Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes.

Far vidste ikke, hvad han skulle sige, og hvordan han skulle forklare det – vi nævnte det ikke med et ord til aftensmaden, og mor serverede “Maccaroniauflauf”.

Generalanklageren fremlagde sagen for Reichkriegsgericht i Berlin-Charlottenburg den 15. december 1942: “I folkets navn: Bevisførelsen retfærdiggør konklusionen, at denne organisation ikke gjorde holdt for nogen livsvigtig hemmelighed om den tyske krigsførelse.

Det var på høje tid, at Jørn-​Erik tog sig sam‍­men og gjor‍­de noget ved det – selv‍­om han var bange for, at man tjek‍­ke‍­de ham for hans re‍­cep‍­ter – og han sagde til An‍­ne‍­li‍­se, at de var ble‍­vet in‍­vi‍­te‍­ret til bal på slot‍­tet i Cor‍­se‍­litze, som de kon‍­ge‍­li‍­ge be‍­søg‍­te om som‍­me‍­ren.

Det var anden gang, mormor mistede en mand på operationsbordet, og hun var skamferet og sad tilbage i ruinerne af sit liv med to døtre og et lig i 1948.

Til skoletesten blev det afgjort, om man var moden til at starte i første klasse – forældrene stod langs med væggene og kiggede på.

Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op.

Nord-sydvejen på Falster havde ligget hen under reparation i årevis, – der var ikke nogen, som gjorde noget ved det, og kommunekassen var tom – men for fire dage siden var hullerne blevet fyldt ud, og vejen lå køreklar.

Vintermånederne og udsigten til de endeløse marker havde givet farmor sans for dramatik, og for at gøre det ekstra uhyggeligt tændte hun et stearinlys og sænkede stemmen og fortalte, at Carl plejede at følge sin mor over gårdspladsen med lyseholderen, da han var lille.