Diana Gabaldon

Støjen, der havde vækket mig, kom igen, og samtlige hår på min krop rejste sig.

Han kastede et blik på hende, men det meste af hans opmærksomhed var rettet mod en lille klynge huse, der netop var kommet til syne, med en idyllisk beliggenhed langs en krumning af floden.

Ikke helt lukkede – og halespidsen begyndte at feje fra side til side. Den havde fået øje på et eller andet, og da jeg svingede rundt, stod Jemmy i døråbningen indsvøbt i sin fars gamle, slidte, blå bomuldsskjorte.