Efter Taras flugt fra de grusomme bratanere og befrielsen af landet Halvarden nyder hun sin frihed og sit nye liv med Gaffa, Ulv og Ka.
Freden bliver brudt, da kongen sender bud efter hende. Han har brug for hjælp til at finde Arke, som er forsvundet. Kan han være taget til Ydersletten for at lede efter Mistis tvilling, Valmar? Ham har ingen set siden fyrst Baras og Rokko fjernede ham fra fangehullet for mange år siden.
Tara og Gaffa begiver sig ud på den farlige rejse, hvor hun møder både gamle venner og fjender. Der er folk, som ved mere om hende, end hun selv gør, hvilket igen vækker hendes nysgerrighed for at finde svar på, hvem hendes forældre er.
Finder hun Arke og Valmar? Er der nogen, der kan løfte sløret for, hvor Tara selv kommer fra? Kommer hun mon sikkert hjem igen?
Om forfatteren
ISA LEMVIGH CLAUSEN (f. 1963) er uddannet folkeskolelærer i dansk og historie. Tara og Stormøerne er den anden bog i serien om pigen Tara. Den første bog hedder Tara og magtens segl.