Et sørgespil i 4 akter om en velhavende, men arret, familie i opløsning:
«Fruen: Ja, han har aldrig været som I andre! Saa underlig trodsig og haard og dog saa hjærtensgod. Jeg kan huske, at da Fa'er pryglede ham og vilde ha'e ham til at bede om Forladelse og angre sin Opførsel den Gang med Pengene, stod han rolig uden at kny, han var bare ligbleg. Men da Fa'er blev ved at slaa, fór han ind paa ham og greb ham i Armen og sa'e: Hold nu op, Du! for jeg fortryder det ikke! Aa, som jeg græd! Men saa om Aftenene, da jeg kom op med Te til ham, kastede han sig om min Hals og hulkede, saa hele det lille Legeme rystede i Feber …
Paul: Havde man bestandig taget ham med det gode, var vist alt blevet anderledes. En Natur som hans prygles til Lydighed.
Fruen: Det troede man jo i Fa'ers Tid.
Paul: Ja, og det tror man desværre endnu!»
Gustav Wied (1858–1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker.
Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet “En Hjemkomst” i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral.
Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes «Skærmydsler» fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015–2016.
