Holger Drachmann

Agnes Slott-Møller

I forhold til den konkrete virkelighed og det liv, der kunne leves i den, var det naturalismens idé, at litteraturen skulle give udtryk for de forestillinger, der var i samtiden, den skulle tale absolut sandhed og være objektiv i sin fremstilling – og så skulle der tages afstand fra det gamle, og man skulle være tilhænger af det nye.

Hos guldalderens malere kan man se, hvordan naturen blev tillagt en metafysisk funktion, og menneskets liv blev forstået i lyset af en guddommelig overnatur. Var det liv, der kunne leves, måske ikke lykkeligt, så dog meningsfuldt, fo

for en rum Tid idetmindste.«

Jeg drikker ikke længer Vin og har ingen Elskerinde. Jeg har drukket Vin nok og elsket nok

hvis ikke det menneskelige liv samt historiens og øjeblikkets store bevægelser kom til udtryk i billedkunsten, ville det gå som i litteraturen, hvor man blot havde interesseret sig for noget overfladisk

ånd, indsigt og rigdom hørte sammen og skulle styre landet

et, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat«,

Drachmanns fætter, Viggo Hørup

Drachmann, Erik Skram, Sophus Schandorph, Harald Høffding