da
Books
Jørgen Nielsen

Dybet

En fortælling om drengen Thomas, der vokser op på en hedegård i angst for sin hårde far og i evig frygt for at miste sin dødssyge mor. Romanen rummer en spænding mellem de barske vilkår på de sandede midtjyske jorder og drengens løbske fantasi og får desuden næsten kriminalromanens karakter, da Thomas en nat pludselig hører sin far stå op for at give moren medicin og føler sig helt sikker på, at faren i virkeligheden vil give moren gift. En roman om forholdet mellem personlighed og vilkår, og hvordan dette påvirker en ung mands udvikling.
203 printed pages
Copyright owner
Lindhardt og Ringhof
Original publication
2016
Publication year
2016
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Quotes

  • metteovehas quoted4 years ago
    Den, der ikke kender til at kede sig, er styrtet ud i noget evigt, der går på tværs af tiden, han har sin gang i fantastiske egne, hvor mål og vægt ikke kendes, han er gået fast i en stinkende sumpverden af jammer og gru og vanvittig anger, hvis orm aldrig dør, eller han véd en vej til uudtømmelige glæder, leger i stille henrykkelse med de vises sten – evigheder, men de holder ikke, de hører op, af og til, (som var det en dårlig spøg, at du var i dødsriget, uden håb, eller at du havde fundet de vises sten. Tiden, der er snusfornuftig og småborgerlig som en tommestok, opsluger dem. Ormen dør virkelig, af og til,) og ilden går ud. Du og tiden følges ad en lille stund. Men ormen genopstår, vender forfærdelig tilbage, og der tændes ny ild, og nye himle hvælver sig over det elendige menneske, der intet ved om sin bestemmelse. Det er fattigt at kede sig, men det andet, det bundløse, er det da godt? Det er vort liv. Det er at få korn malet, men til fordel for hvem? Måske til fordel for Gud. Måske tjener vi Gud, lidenskabeligt og uegennyttigt, selv i vor bitre vantro. Måske er Gud ingenlunde en vredens Gud i skyen eller en kærlighedens Gud, men snarere at ligne ved en stor, koldsindig biavler. Måske er al kval og ophidselse, alle heroiske og frugtesløse anstrengelser honningsankning til nytte for et hus, der er hævet over vor forståelse, og som ikke kommer os ved.

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)