Fra fravær til fællesskab

Figur 10. Det, der har særlig betydning for elevernes skoletilhør

5. Skoletilhør

Formål

At drøfte og formulere ideer til handlinger, som kan styrke elevers skoletilhør og fremmøde. Evt. som en del af en egentlig fremmødestrategi.

5.1. Se på figur 10 over det, der har særlig betydning for elevernes skoletilhør

5.2. Gruppedrøftelse af hver af de tre faktorer. Tag noter undervejs

Gode lærere

a) Hvordan kan vi som fagprofessionelle sammen og hver især skabe bedre relationer med eleverne, både som gruppe og individuelt?

b) Hvordan kan vi agere, så alle oplever os som omsorgsfulde, interesserede, hjælpsomme og positive?

c) Hvordan kan vi respondere på udfordringer på måder, der ikke stigmatiserer, ekskluderer og problematiserer, men som afhjælper, understøtter og relationsudvikler?

Venner og gode kammerater

a) Hvordan kan vi med strukturer, kommunikation, pædagogik og didaktik styrke elevernes indbyrdes venskaber?

b) Hvordan kan vi skabe mange fællesskaber og overgange mellem fællesskaber, så elever smidigt kan gå ind og ud af forskellige grupperinger?

c) Hvordan kan vi genoprette venskaber, hvis de beskadiges?

God undervisning

a) Hvad optager eleverne i undervisningen?

b) Hvordan kan vi aktivere og engagere dem mere?

c) Hvordan kan vi afveksle, differentiere og inddrage krop, sanser og bevægelse?

d) Hvordan kan vi styrke relationer i og via undervisningen?

e) I forhold til differentiering, hvilke indsatser skal vi så iværksætte, så vi tilbyder alle elever relevant, vedkommende og tilpasset undervisning (indsatser for elever med dysleksi, høj begavelse, ADHD, autisme, høretab osv., osv.)?

5.3. Praksisudvikling

a) Lav et overblik over de mange foreslåede handlinger, og vælg, hvilke I vil arbejde videre med. Hvem gør hvad, og hvordan vil I samarbejde om det?

b) Aftal, hvornår I vil mødes og samle op på erfaringerne.

6. Indsatser til øget fremmøde

Formål

At drøfte de seks eksempler på konkrete indsatser (s. 125-131), og hvordan de kan give jer inspiration til tiltag, som kan styrke en elevs fremmøde. Ønsket er at øge elevens skoletilhør via udvikling af relationer og justeringer i undervisningsmiljøet.

6.1. Se på de seks ideer til håndtering af bekymrende fravær, og læs s. 125-131 i bogen

1. Fagligt arbejde i klassen

2. Undercoverteam

3. Mentorordning

4. Lærer-elev-udforskning

5. Sparring og supervision til lærerteamet

6. Kammeratskabet

6.2. Gruppedrøftelse og plan for indsats

a) Hvilke ideer kan I bedst lide? Hvad kan I lide ved disse ideer?

b) Hvilke indsatser kunne I tænke jer at sætte i værk?

c) Hvordan ville de evt. skulle justeres og designes, for at I kan sætte dem i værk?

d) Hvornår vil I gå i gang med arbejdet? Hvem gør hvad? Hvem er tovholder på hvad? Hvem skal involveres i arbejdet ud over jer? Hvordan vil I koordinere arbejdet mellem jer? Hvordan vil I sikre, at indsatsen bliver gennemført og ikke drukner i hverdagens travlhed?

d) Hvornår håber I at kunne se nogle virkninger, og hvilke håber I at se? Hvilke tegn på succes skal I holde øje med?

e) Hvornår vil I mødes igen og samle op på erfaringer og evt. forfine og videreudvikle?

7. Relationsarbejde

Formål

At udforske, hvordan I kan styrke en bestemt elevs relationer til jer som lærere, til kammeraterne og til det faglige.

7.1. Gruppedrøftelser

a) Hvordan kan vi lærere skabe bedre relationer med eleven? Hvordan kan vi agere, så eleven oplever os som omsorgsfulde, interesserede, hjælpsomme og positive?

b) Hvilke venner har eleven på skolen? Hvordan kan vi styrke elevens venskaber i skolen generelt og specifikt?

c) Hvad optager eleven i undervisningen? Hvordan kan vi aktivere og engagere vedkommende mere? Hvordan kan vi afveksle, inddrage krop og sanser og styrke relationer i undervisningen?

7.2. Se på figur 10, s. 186 over det, der har særlig betydning for elevernes skoletilhør

7.3. Praksisudvikling

a) Hvilke konkrete handlinger kan I hver især sætte i værk? Notér 1-5 ideer for hver cirkel.

c) Hvilke tegn på succes vil I holde øje med?

d) Hvornår vil I tale sammen igen og samle op på handlinger, erfaringer og virkninger?

8. Udvikling af undervisning

Formål

At udvikle undervisning, som fanger elevinteresser og styrker klassefællesskabet.

8.1. Læs spørgsmålene i figuren om inddragelse af elevperspektiver på undervisningen på s. 98

8.2. Gruppedrøftelse med udgangspunkt i egne erfaringer

a) Hvilke forskellige og realistiske elevperspektiver på spørgsmålene kan I udtænke?

b) Hvornår er eleverne mest aktive og engagerede? Hvilken slags undervisning giver mest engagement og fællesskab i klassen?

8.2. Indkredsning af elevinteresser

a) Hvilke interesser har eleverne i klassen? Hvad optager dem i livet, skolelivet, fritiden og tilværelsen generelt set?

b) Lav en liste med alt, hvad I kan komme i tanker om. Det kunne være gaming, dinosaurer, idoler, livet på SoMe, Bagedysten, genbrug, fremtidsdrømme, kæledyr m.m. Her er der i princippet ingen begrænsninger.

c) Kig på listen og drøft, hvilke fællesnævnere der er:

— Hvilke overkategorier er der?

— Hvad forbinder de forskellige interesseområder?

— Hvilke fag kunne være repræsenteret, hvis I skulle bygge undervisningen op om de forskellige interessefelter?

8.3. Indkredsning af elevrelationer og interessefelter

a) Hvordan fordeler eleverne sig inden for fællesnævnere og overkategorier?

b) Hvordan ville eleverne fordele sig, hvis de skulle vælge sig ind på emner, som de ville arbejde med?

c) Er fordelingen socialt bæredygtig, så alle elever efter jeres vurdering ville kunne koble sig på et interessefelt (hav gerne kategorien ”andet emne” til rådighed uanset)?

d) Kunne koblinger mellem interessefelter være med til at koble eleverne på nye måder og evt. på tværs af nuværende grupperinger?

e) Inddrag nu ideerne fra engagementets didaktik og fællesskabende didaktikker (se side 93-97): Hvordan kan medbestemmelse, engagement og vedkommenhed være ledetråde for et undervisningsforløb, som øger elevernes indbyrdes relationer, skoletrivsel og læringslyst?

9. Foldagers fem faser

Formål

At udvikle forløb, der kan hjælpe elever, der ofte er fraværende i fx halve eller hele dage, med inspiration fra Foldagers fem faser.

9.1. Læs Foldagers fem faser på s. 135-137.

De fem faser har overskrifterne:

1. Få adgang til eleven

2. Grundige overvejelser blandt skolens voksne

3. Hvem har bolden?

4. Skoleinterventioner i to parallelle spor

5. Fremmøde og fremtidig forebyggelse

9.2. Gruppedrøftelse

a) Drøft de fem faser en ad gangen og de spørgsmål Foldager, rejser. Hvordan ville I kunne besvare Foldagers spørgsmål hos jer?

b) Hvordan ville en proces, der ligner den, Foldager skitserer, kunne se ud på jeres skole? Hvilke elever kunne den være relevant for?

c) Noter undervejs, hvad en sådan proces ville forudsætte, hvis den skulle gennemføres på jeres skole. Hvad ville den kræve af jer og af andre? Hvilken hjælp har I brug for?

9.3. Praksisudvikling

a) Hvilke handlinger vil I igangsætte og for hvilke elever?

b) Hvilke tegn på ’succes’ vil I holde øje med?

c) Hvornår vil I mødes og evaluere indsatsen?

c) Lav en aktionsplan: Hvad vil I gøre? Hvornår vil I gøre det? Hvordan vil I gøre det? Hvem er med?

d) Hvilke tegn på succes skal I holde øje med?

e) Hvornår vil I dele erfaringer, fremskridt og refleksioner igen?

f) Hvordan/hvornår vil I tage arbejdet et skridt videre?

Hvor er der plads til mig i skolen?

— Hvor er der plads til at være mig i skolen?

— Hvor er mit fællesskab?

— Hvem kan lide mig?

— Hvem betyder jeg noget for?

— Hvem betyder noget for mig?

— Hvor meningsfuld er undervisningen/fællesskabet for mig?

— Hvad betyder jeg for undervisningen/fællesskabet?