Af maksimer og refleksioner

Det er vanskeligt og besværligt at ordne hele, halve og kvarte Fejltagelser, at sigte dem og at henføre det sande i dem dertil, hvor det hører hjemme

Det er vanskeligt at affinde sig med Tidens Fejltagelser: stritter man imod dem, staar man ene; lader man sig hilde i dem, faar man hverken Ære eller Glæde ud af det.

maa først og fremmest gøre det absurde plausibelt.«
En Vranglære lader sig ikke gendrive, for den hviler jo paa Overbevisningen om, at det forkerte er rigtigt. Men man kan, bør og skal Gang paa Gang sige det modsatte.
Man kan hverken beskytte eller værge sig mod Kritik; man maa handle paa Trods af den, og det finder den sig lidt efter lidt i.
Nu for Tiden bør ingen tie eller give efter; man maa tale og virke, ikke for at sejre, men for at holde Stand paa sin Post; det er ganske ligegyldigt, om den er hos Majoriteten eller Minoriteten.
Beskedenhed hører hjemme i en sluttet Kreds af ordentlige Mennesker. Allerede i større Selskab har Ubeskedenheden altid Fordelen paa sin Side; men Ligefremhed, ja, Grovhed hører hjemme i en Folkeforsamling, hvor Pøbelen vil tale med, og man maa overdøve den eller selv tie og luske hjem

Beskedenhed hører hjemme i en sluttet Kreds af ordentlige Mennesker. Allerede i større Selskab har Ubeskedenheden altid Fordelen paa sin Side; men Ligefremhed, ja, Grovhed hører hjemme i en Folkeforsamling, hvor Pøbelen vil tale med, og man maa overdøve

Intet er forfærdeligere end en virksom Uvidenhed

Skønhed og Aand maa man holde fjernt fra sig, hvis man ikke skal blive en Slave af dem

Man skal ikke spørge, om man helt igennem stemmer overens, men om ens Stræben gaar i samme Retning.

Hvem kan sige, han erfarer noget, hvis han ikke har Indsigt til at gøre Erfaringer?

Enhver, der kan tale, tror, at han af den Grund kan tale med om Sproget

Mange Mennesker bilder sig ind, at de forstaar det, de erfarer