Udviklende øjeblikke – Udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde

pædagogen kan straks gå i gang med at skabe udviklende øjeblikke og dermed selv blive en beskyttende og måske også en udviklende faktor i barnets liv.

Måske har din egen opvækst via mange positive samspil udstyret dig med mange

spejlneuroner, så du har let ved at sætte dig i andres st

Pædagogen skal være i stand til at aflæse barnets følelsestilstand ud fra barnets ydre adfærd og dernæst spejle eller affektivt afstemme barnets følelse på en måde, så barnet opfatter det som relateret til dets egen oprindelige følelsesmæssige oplevelse.

Generelt styrkes kerneselvets selvfølelse ved enhver spejling og affektiv afstemning, der anerkender et barns følelser.

Alle i gruppen styrkes i deres kerneselvs selvfølelse og i deres sproglige selv, da de alle sætter ord på følelsen af at savne. Pigerne i gruppen udvikles endvidere i deres selv med andre ved, at de alle sætter sig i Pernilles sted.

Pædagogen spejler Astas følelser ved at sætte ord på, og Asta udvikles hermed i kerneselvets selvfølelse. Pædagogen sætter endvidere ord på processen i Asta, og hun støtter Asta i at regulere sig fra ked af det til glad igen.

Pædagogen udvikler Sune i kerneselvets selvfølelse og sætter ord på hans glæde ved at gynge og rutsje. Hun sætter ord på de følelser, hun tror, han har, og hun laver en tværmodal affektiv afstemning ved at sige: ”Jahhh …,” i takt med at Sune rutsjer ned.

Pædagogen udvikler Sune i kerneselvets selvfølelse og sætter ord

Hun sætter ord på sin formodning af, hvordan de har det indeni, og de kvitterer ved at tilkendegive, at hun har ret. Pædagogen udvikler endvidere begge børn i deres selv med andre. Da Isabella bliver bedt om at se på Lukas, mens han er ved at blive glad igen, udvikles hun i selvet med andre