Kalkmalerier udgør en enestående kulturhistorisk kilde til vores viden om den tid, de blev skabt i, og kunsthistorikeren Ulla Haastrup (1933–2021) var en af vores fremmeste eksperter inden for feltet. “Danske romanske kalkmalerier” er kulminationen af hendes livslange arbejde, og hun analyserer her knap 100 danske og sydsvenske kirker indgående. En af forfatterens grundtanker var, at malernes arbejdsproces var afgørende vigtig for forståelsen af værkerne og ikke mindst deres datering, og bogen gør op med tidligere dateringer af adskillige af udsmykningerne.
Haastrup bidrager tillige til afdækningen af de tætte relationer mellem Danmark og den byzantinske verden, som kan ses i inspirationen fra Byzans i tidlige danske kalkmalerier. Hun påviser, at der fandtes en levende forbindelse dels over Østersøen gennem Rusland, dels gennem Mellemeuropa. Malerierne i de danske landsbykirker bliver da for alvor en del af verdenskunsten, ikke som en stærk kulturs svage ekkoer i en fjern udørk, men som fuldgyldige elementer i en tidlig fælles europæisk kulturhistorie.
