Skorpionbjerget

Vædderen var under hundrede meter borte og styrede ubarmhjertigt ned mod dem trods galejslavernes mere og mere ujævne indsats ved årerne.

fået styr på din plan?” spurgte han.

Hal nikkede, trak en sidste luns lammekød af et spid og proppede det i munden

raf sin beslutning. “Kom indenfor,” sagde han og pegede bagud mod den store spalte i klippesiden, som markerede indgangen til hulekomplekset.
Hal og Stig skyndte sig at stryge sejlet og surre det. Hal greb en vandsæk og en sæk proviant fra landsejleren. Skorpionen, der havde talt med dem, rynkede panden. Hal pegede mod vandsækken og sækken med mad.
“Vi tager vores egen proviant med,” sagde han. “Vi vil for alt i verden ikke misbruge jeres gæstfrihed.” Det var egentlig underligt, tænkte han, at Skorpionerne ikke gjorde tegn til at tage deres våben fra dem. Men på den anden side var de selvfølgelig omgivet af dusinvis af krige

Hun rakte hånden frem mod Kluf og lod hunden snuse til sine knoer.

, ham der ligner en rigtig skandier!” erklærede han. “Han ligner Erak.”
“Nej,” sagde Thorn. “Jeg er meget kønnere end ham.”

Hvem er ham Horace, som jeg skulle være jævnbyrdig med?” spurgte han.
Det lykkedes Hal at holde masken, da han svarede: “En etbenet, halvblind tigger, som lider af galopperende flatulens.”

hedder Cassandra,” sagde hun. “Jeg er prinsesse her i denne dynge murbrokker

Da de nåede frem til stedet, hvor de var trådt ind i hulekomplekset, lykkedes det Hal at kaste et blik udenfor.