“Athalia” er en fransk tragedie inspireret af Bibelens fortælling om dronning Athalia. I stykket er titelkarakteren en ond dronning, som forsøger at udrydde Davids slægt og indføre Baal-dyrkelse, som involverer at ofre børn til sin gud. Historien udfolder sig i et tempel i Jerusalem, alt imens kongesønnen Joas lever i skjul hos ypperstepræsten og hans hustru.
Athalias og Joas skæbner sættes på spidsen, da Athalia i en drøm advares om en ukendt fjende, hvilket vækker uro og nysgerrighed i hende.
Jean Racine (1639–1699) var en fransk dramatiker og anerkendt som en af klassicismens største tragedieforfattere. Hans værker er kendt for at have en stram komposition med ganske enkle og dog intense handlingsforløb. Ofte er de inspireret af romerske og antikke græske kilder, og et genkendeligt tema i Racines tragedier er, at det er karakterernes lidenskaber, som fører til deres ulykke.
Særligt “Alexandre le Grand” (1665) gav ham stor succes og anerkendelse. Under sit virke som kongelig historiograf for Ludvig XIV trak han sig fra teatret og vendte kun tilbage til det for at skrive sin to sidste tragedier, “Esther” (1688) og “Athalia” (1691), begge var religiøst inspirerede og skrevet på bestilling af kongens hustru.
