Svare enhver sit

Og raseriet overvandt nervøsiteten

Han fastholdt svindlerens blik.
– Jo, jo, nu tror jeg ... Det må være fra tv og aviserne. Er du ikke ham, ham, der var chef for banken, som krakkede? Sax... Sax... Sax­berg, ikke sandt?
– Saxenborg, lød den korrigerende brummen irriteret. – Hør, vi står midt i en flytning, I må lave en aftale med mægleren, hvis I vil se huset. Vi har travlt, min hustru og jeg. Så hvis I vil være så ...…
– Saxenborg, så havde jeg jo ret! Du er ham med banken. Sikke noget rod, hva

vurderingen.
– Sommerhuset? Jeg skal sgu ikke have noget sommerhus. Det er den værste lorteinvestering, man kan gøre. Hele Danmark vrimler med usælgelige lortesommerhuse. Kontanter, min herre ... Jeg foretrækker kontanter. Og det har jeg altid gjort. Derfor flyder jeg, mens alle I andre synker. I kunne sgu ikke få nok af jeres faste ejendom. Find på noget bedre

Dén passage, han lige havde lyttet til, havde han hørt flere gange nu. Den var helt central. Hér lå nøglen til at gøre næste forsøg. Håbet levede ... …
*

forstår.
Bare rolig, det var kun tanker, der strejfede mig i de sorteste stunder. Sådan er jeg ikke, dét ved I, ikke sandt?
I ved også, at jeg altid har haft en svaghed for krimier. Jeg elsker at læse. Selv det kunne jeg ikke dengang, men det var måske krimierne, der gav mig idéen ...
Og raseriet overvandt nervøsiteten, da jeg erfarede, at hr. Saxenborg havde fået et gyldent håndtryk i banken. De ville af med ham, dem, der forsøgte at redde banken, men