”Som by betragtet virker Leningrad skønnere på vesteuropæeren end Moskva, mere organisk, mere tilvant behagelig, her oplever man ikke at se amerikanske skyskrabere og byzantinske moskeer side om side. Om opbygningen får man et begreb, når man hører, at byen har 65.000 bygningsarbejdere. Restaureringen af alt det gamle er til side, nu er nybygningens æra inde, nye kvarterer rejser sig overalt i millionbyens periferi.”
Kommunist og forfatter Martin Andersen Nexø fortæller om sin rejse til det sovjetiske Rusland i midten af 1930’erne. Hvor mange med rædsel så på de politiske og samfundsmæssige omvæltninger i Sovjetunionen, fokuserer Martin Andersen Nexøs skildring på de positive ting, han så omkring sig på sin rejse i det kommunistiske land. Overalt i bogen skinner det igennem, at han ser Sovjetunionen som legemliggørelsen af det kommunistiske samfund, som han og mange andre ligesindede danskere drømte om.
Bogen udkom første gang i 1936.
Martin Andersen Nexø (1869–1954) er en af de største danske forfattere, og hans værker har opnået stor anerkendelse både inden for og uden for Danmarks grænser. Han er særligt kendt for sit arbejde inden for socialrealistisk litteratur, og hans bøger fik ligefrem kanonisk status i Sovjetunionen. Mange af Martin Andersen Nexøs romaner beskæftiger sig med emner som fattigdom og social uretfærdighed i det danske samfund. Første bind af hans mest berømte roman, ”Pelle Erobreren” blev filmatiseret af Bille August og vandt i 1989 en Oscar for bedste udenlandske film. Martin Andersen Nexø opnåede mange udmærkelser for sit litterære arbejde, og han var blandt andet æresdoktor ved Leipzig Universitet og Greifswald Universitet samt æresborger i sin barndomsby, Nexø og Dresden, hvor han døde i 1954, 84 år gammel.
