Hosekræmmeren

Hun føjede mig villig i min begæring, og gav mig en beretning, som jeg – med udeladelse af uvedkommende indblandinger – vil levere så godt jeg formår i fortællerindens egen simple og enfoldige stil.

Den største sorg i verden her,

er dog at miste den, man har kær.

Der gik seks år hen, inden jeg igen kom på denne kant af heden

Efter sådan anskuelse af verden, som den er – mer fornuftig måske, end nogle venter og andre ønsker hos en romanforfatter – vil man finde det konsekvent, at jeg ikke indblandede mig i Esbens og Cecilias roman

kke rigdom alligevel er det reelleste af alle jordiske goder

Den fremmede var en meget smuk karl, en ægte søn af vor nordiske natur

Ikke skulle jeg have hendraget læserens opmærksomhed til et så trivielt optrin, undtagen for at anbrInge den bemærkning: at alt klæder de smukke godt

en ung og overmåde dejlig bondepige

. (I parentes være det sagt, at jeg ingen fattige kender

snart forvandledes en hytte til en kirke, denne igen til en pyramide; hist hævede sig et spir, her sank et andet; et menneske blev til en hest, og denne igen til en elefant; her gyngede en båd, og der et skib med udspændte sejl.