«16. januar 1997
Drømte i nat, at jeg fulgtes med en mand, hvis udseende jeg ikke har noget indtryk af. Jeg opfattede ham udelukkende som ældre. Hvad jeg jo selv er, men ikke entydigt oplever mig som.
Manden havde en stok, som jeg ønskede var min. Den var af træ, et drejerarbejde, og havde foroven en rund knap, der var smukt slidt, som poleret af årenes brug. Under opvågningen var det, som om jeg mærkede den inde i min hånd.
En vandrestav, en støttestav, jeg havde brug for?
Hvor vi var på vej hen, om nogen steder, det ved jeg ikke.
Hvilket svarer til min situation i øjeblikket. Netop i går sendte jeg korrekturen på “Det uopklarlige” af sted. Det er et par måneder siden, jeg blev færdig med romanen. Så hvad nu?”
Poul Ørum dykker ned i sin egen underbevidsthed og forsøger at lære sig selv bedre at kende igennem sine drømme. Igennem forfatterens selvindsigt og drømmetydning kommer vi ind på livet af ham og får samtidig en forståelse for, hvad man selv kan bruge drømmetydning til. Bogen handler både om drømmetydning og den kilde til selvindsigt, som drømmene kan give, hvis man vel at mærke har modet til at se sig selv og sin underbevidsthed i øjnene.
Titlen blev udgivet første gang i 1998.
Poul Ørum (1919 — 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen «Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.
