Berlin 404

“Ikke af teknikker kendt af jer, måske,” svarer Jacob, uden rigtigt at vide hvorfor.

Jürgen betragtede den gamle dame gennem sprækken i døren. Hun var tydeligvis uvidende om hans tilstedeværelse. Det var sådan, han foretrak det. Han lagde øjet helt hen til karmen og lod sit blik omslutte hendes lavstammede og bredrøvede figur. Den plisserede nederdel vuggede frem og tilbage, hver gang hun bevægede sig. Kanten berørte de elefantbrede lægge, hvor selv ikke de tykke, hudfarvede nylonstrømper kunne skjule årtiers ophobede åreknuder og misfarvninger.
Hun var moden til at dø, så hvorfor skete det ikke?