Den serbiske dansker

Han havde lyst til at spadsere, at tage byen til sig.

Han tænkte på, hvad han ville gøre, hvis han mødte nogen, han kendte fra gamle dage. Ville han være nødt til at slå dem ihjel? Eller kunne han snakke sig ud af problemerne?

Byen havde sin egen rolige rytme, så langsom og behagelig som trafikken.

Hvis han havde haft et andet liv, ville han uden problemer have kunnet leve og bo i København.

folket måtte være skræmt til døde over det liv, de levede, når det var så let påvirkeligt. Folk havde ikke noget anker længere, ingen fast tro på noget som helst, og derfor kunne medierne bøje det og skræmme det så let som ingenting.

Byggekranerne rejste sig mod nattehimlen som den nye tids kirkespir.