bookmate game
da
Books
Fjodor Dostojevskij

Idioten

Dostojevskijs mesterværk om fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved, hvad det vil sige at være et menneske.
I Idioten(1868–69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab.
Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati.
Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.



1,071 printed pages
Original publication
2016
Publication year
2016
Publishers
Gyldendal, Rosinante

Other versions

Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Kittishared an impression5 years ago

    Måske er det mig, der er idioten. Den fængede ikke. Jeg nåede kvartvejs, så gav jeg op. Jeg havde ellers lige overstået Tolstojs "Krig og fred" og Dostojevskijs "Forbrydelse og straf" (fantastiske bøger), så jeg havde god appetit på "Idioten" . Men nej, det var ikke noget for mig.

  • Christian David Stausholm Rønnshared an impression6 years ago
    👍Worth reading

  • Maja Sofia Andreassenshared an impression8 years ago
    🎯Worthwhile

Quotes

  • Erik Johansen Jappehas quoted11 hours ago
    Lad os ikke glemme, at motiverne til menneskers handlinger som regel er uendeligt meget mere komplicerede og mangfoldige, end vi bagefter opfatter dem som, og kun sjældent kan skitseres helt præcist.
  • Erik Johansen Jappehas quotedyesterday
    For et indskrænket »almindeligt« menneske er det ingen sag at bilde sig ind, at man er ualmindelig og original, og ganske uindskrænket at nyde denne følelse. Nogle af vore dages unge frøkener behøver således blot at få håret klippet kort, tage blå briller på og kalde sig nihilister for straks at føle sig overbevist om, at de med blå briller på med ét har fået deres »egne synspunkter«. Andre behøver blot at opdage selv de svageste spor af humane følelser i deres hjerter for straks at bilde sig ind, at ingen andre er så følsomme og gode som dem, og at de er bannerførere inden for samfundsudviklingen. For nogle er det tilstrækkeligt at opsnappe en tanke, der er blevet udtalt af en bekendt, eller at læse et par sider i en bog uden at få hverken begyndelsen eller slutningen med, for straks at tro, at den opsnappede tanke er deres egen og opstået i deres egen lille hjerne. Naivitetens frækhed, hvis man kan kalde det således, kan i sådanne tilfælde nå helt forbløffende højder; hvor usandsynligt det end kan lyde, træffer man dog på det konstant. Denne naivitetens frækhed, denne manglende tvivl på sig selv og sine påståede talenter hos uintelligente mennesker skildrede Gogol ganske fortræffeligt med sin fantastiske figur løjtnant Pirogov i Nevskij Prospekt.
  • Erik Johansen Jappehas quoted4 days ago
    Min iagttagelse er imidlertid, at den russiske liberalisme ikke er et angreb på den eksisterende samfundsorden, men et angreb på selve kernen i alting, på alting selv, og altså ikke på samfundsordenen eller for den sags skyld på den russiske samfundsorden, men på Rusland selv. Den liberale, jeg bruger som eksempel, er gået så vidt, at han fornægter selve Rusland, altså med andre ord hader og bekæmper sit fædreland. Ethvert eksempel på ulykkelige omstændigheder eller uheld i Rusland vækker latter, ja, næsten begejstring hos ham. Han hader de folkelige traditioner, Ruslands historie, alt.

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)